Vindere i fotokonkurrencen – juni 2012

Fotokonkurrencen i juni handlede om taknemmelighed og denne gang fik jeg ikke tilsendt mange billeder, så det var rigtig nemt at vinde, taget i betragtning, at der udloddes 4 vindere. Dog fik jeg en del rigtig gode bud på, hvad I er taknemmelige og jeg har valgt at vise alle billeder med den medfølgende tekst om, hvad der i følge billedet gør deltagerne taknemmelige.

Tak til alle, der tog sig tid til at deltage i konkurrencen! Her kommer vinderne i uvilkårlig rækkefølge:

Vinder nr. 1

Laura har taget dette flotte silhouette billede og hun skriver: Jeg er simpelthen så taknemlig over dette billede. Det var rent og skær held, jeg fik taget billedet. Jeg legede lidt med mit kamera, og pludselig tog jeg bare et billede, uden at kigge i linsen. Derefter kigger jeg på, hvordan billedet kom til at se ud. Et mirakel! Der var billedet så fint, og skyggen falder lige i min smag. Jeg er så taknemlig for mit held.

Vinder nr. 2

Louise har taget dette smukke øjebliksbillede og hun skriver: Jeg er taknemmelig for mange ting, men noget som gør mig glad i låget er at fotografere. Både det kan kunne udleve mine kreative ideer og tanker, så de ik kun bliver ved tanken.At jeg får anerkendelse for det jeg “producere” og bliver vist tillid til det jeg gør.

Vinder nr. 3

Aimée har taget dette dejlige billede af sin søn og hun skriver: Jeg er taknemlig for min søn (selvfølgelig) men jeg nyder specielt de stunder hvor han er helt tryg og tilpas og bare hviler (sover i dette billede) da kan jeg nyde mit vidunder i stilhed.

Vinder nr. 4

Sussi har taget dette smukke naturbillede og hun skriver: En tak til vores skaber! Kan det blive meget mere smukt og idyllisk end det her? Og så er billedet ovenikøbet taget i Danmark!!! (Bornholm- Ved Opalsøen) Det er bare så yndigt!! Så en tak til Gud!

Taknemmelighed i billeder

Taknemmeligheden slutter ikke her. Her er de andre indsendte billeder med deres tekst om taknemmelighed.

Aimée: Jeg er taknemlig for naturen. Så mange krafter den har, men også de vidundre der er. Billedet er taget i Bryce canyon i 2005 da jeg besøgte min familie i USA.

Aimée: Jeg er taknemlig for vi her hjemme i Danmark har muligheden for at tage til stranden, skoven eller byen bare ved at hoppe på en bus. 

Helle: Jeg er dagplejer og har været det i 7 år. Det er det bedste job ever. Tænk hver dag at få 4 skønne ind af døren, have dem de bedste timer på dagen og så går de hjem igen. Jeg forguder hver og en, men nogle har en større plads i hjertet end andre.  En af dem der har en stor plads er Bastian. Han er adoptivbarn fra Etiopien og bare den skønneste unge. Han siger så mange sjove og betænksomme ting. Han udstråler selvværd og taler med alt og alle.  Er super taknemmelig for at have lært ham at kende og for at være så heldig at kunne gøre en forskel. Tænk et liv han ville have haft, hvis han ikke var blevet bort adopteret. Her er vi i ZOO og self er det Bastian der skal styre bilen. Han er jo den ældste og de andre nyder at se op til den store dreng.

Helle: Da det var fastelavn var alle børn i hele legestuegruppen indianere. Jeg sendte dette billede til Bastians far og hans reaktion var. ”Hvad fanden har du klædt min søn ud som pocahontas?” Bastians far er ikke uden humor.

Helle: Da min egen datter Cecilie blev Student ville Bastian også have huen på. Den klæder ham bestemt og hvis han fortsætter med at være så skarp er jeg sikker på at han en dag får sin helt egen hue.

Laura: Når vinden blæser, og farverne er det eneste du tænker på, så er du i drømmeland. Mit drømmeland, funger kun med farver. Derfor har jeg valgt at tage et billede, med nogle farvende balloner. De gør mig så glade. De er ligesom skyer, når de bare flyver væk. Og pludselig siger det bang, og ens drøm bliver til virkelighed.

Susanne: Kærligheden: Jeg er dybt taknemmelig over at kærligheden findes. For at vi er individer der kan forelske os i hinanden og skabe kærlighed. Over at vi ikke kun har kærlighed nok til at elske én, men har kærlighed nok til både vores forældre, vores børn, venner, veninder, mostre, fastre, onkler, niecer, nevøer osv. Det er denne kærlighed der giver os energi og styrke til at komme igennem livet. Og det er netop fra de mennesker i vores liv vi elsker vi også skal søge efter hjælpen, når vi er faldet og har svært ved at rejse os op igen.

Susanne: Ro: Jeg er taknemmelig over at roen findes. Det lille, lille tidsrum hvor man kan sidde og fundere over livet, mindes fortiden og fantasere om fremtiden. Roen til bare at sidde ved havet og nyde lyden af havets brusen og intet andet – det tømmer hovedet på en helt fantastisk måde fra alt det stress vi ellers kan havne i i vor tid. Ro er ikke altid et synonym for stilhed. Roen og tiden til at fordybe sig i de ting man allermeast har lyst til. Eller bare roen til at læse i en bog eller lytte til ens yndlingssang.

Susanne: Uniquebook: Jeg er dybt taknemmelig og beæret over at der findes en person som Simona, der bruger så meget tid og kræfter på at give os “almindelige” mennesker et redskab. Et redskab til at tænke over livet mens det sker, tænke på nye måder, være kreative og skabe en livsbog til vores kære. Det være sig vores børn, vores forældre eller fremtidige efterladte. Mine børn ikke mindre end elsker deres bøger og de kan bruge timer på at sidde og bladre dem igennem. Grine højt over billeder f.eks. af hvor tyk deres mor var da hun var gravid, af dem selv med mad i hele hovedet eller anden ballade de har lavet. Sidst vi kiggede i bøgerne tog jeg Jasmin på 6 år i at blive rigtig rørt over at hun, på de billeder fra hun lige var blevet født, græd – hvorefter vi fik en sund og god samtale om det. Bøgerne ligger op til masser af hygge med børnene og gode samtaler. Vi har også ofte brugt dem som godnathistorier. Disse bøger er så ufatteligt meget værd og jeg vil altid være meget taknemmelig over at jeg i sin tid faldt over Uniquebook. (Mange tak, Susanne!)

Sussi: Åhh! Jeg er bare så taknemmelig over mine børn! Der er bare noget helt særligt over tiden hvor de er nyfødte! De er så bedårende…. Og den tid er så hurtigt forbi! Jeg syntes dette var et pletskud som jeg fik taget af min skønne lille søn.

Sussi: Taknemmelighed over min familie og nogle som man kan dele sit liv og sine ferier med! Et smukt view fra Hammershus på Bornholm, på en dejlig dag!!

Relaterede indlæg

Skriv en kommentar...

*