Hvordan fejrer du Halloween?

essential_camera_skills

Hvis du er én af dem, der har taget Halloween til dig, er den måde du fejrer Halloween på, værd at give videre til din familie. Traditioner giver tryghed overfor en skik og er børn vokset op med at fejre Halloween, vil de med tryghed og entusiasme give den videre til deres børn. Der skal bare en enkelt generation til.

Selvom Halloween er en ny ting i Danmark, er denne ting ved at blive til en tradition for mange. Flere danskere synes skikken er sjov og et af mine store ønsker, er at være i USA den 31 oktober. Måske en dag vil det lykkes.

Halloween i Barnets Bog og Din Livshistorie

En følelse for en tradition har mange aspekter og ved at skrive om, hvad du gjorde for at fejre Halloween, kan hjælpe din familie til at forstå, hvorfor du evt. elsker, hader eller bare tolererer Halloween.  Hvad er dine erfaringer med Halloween? Er Halloween en sjov tradition eller er den for skræmmende? Hvad synes dine børn om Halloween? Hvilke kostumer valgte I? Holdt I en Halloween fest eller var I gæster ved én? Var dine børn ude på slik og ballade? Kom der børn til jeres dør? Hvordan udvikler denne tradition sig i jeres familie og der, hvor I bor? Dette er nogle af de spørgsmål, du får stillet i Din Livshistorie.

Sammenlign år for år, hvordan Halloween udvikler sig og hvor forskelligt det kan have været? Hvis du er flyttet fra et sted til et andet, hvad er så ændret? Hvad gør du selv, for at holde Halloween i live? Hvad laver I af mad? Udhuler I græskar?

I Barnets Bog skriver du om barnets kostume, hvor der skal holdes Halloween, forberedelserne, hvem der holdes Halloween med og ‘slik-eller-ballade-turen’. Skal I selv holde Halloweenfest, er der en side til dette – her skriver du om festen, forberedelser, menuen, legene og alt hvad festen indebærer.

På journalsiderne kan du fx skrive om jeres egne Halloween traditioner, hvor græskar skæres ud, der pyntes op osv. Der er sider, der forklarer om græskarret og hvorfor man holder Halloween. Tilsidst er der en billedside til alle de sjove minder.

Tankespind omkring Halloween

Hele emnet bliver først rigtig interessant, når du bruger skriv-frit-siderne til at lave lidt tankespind og det kan være meget berigende og lærerigt for dine efterkommere. Besvar nedenstående spørgsmål på de blanke sider og de kan bruges i begge bøger.

Bemærk: Disse spørgsmål er ikke indskrevet i selve emnet, da det er individuelt, hvor lange eller korte dine svar kan være.

Masker og kostumer. Det er sjovt at klæde sig ud til en Halloween fest, for her kan du lade som du er en skræmmende zombie, et spøgelse, en heks, en tegneseriefigur eller en viktoriansk dronning. Hvilken følelse giver kostumet dig? Hvordan reagerer du overfor andres kostumer? Hvordan reagerer dine børn?

En uhyggelig historie. Start med ‘Det var en mørk og stormfuld aften…’ og skriv din egen Halloween historie. Få det til at løbe koldt ned af ryggen på læseren og brug fantasien til at skabe en god fortælling.

Græskarret Jack-o-Lantern. Indstil din indre kunstner og udhul et mesterværk af et græskar. Når du færdig, tag et billede og skriv om din kreation i Halloween emnet. Skabte du et uhyre, en person, et mønster eller et andet kunstværk? Hvorfor valgte du netop at gøre sådan? Hvad ligner det? Hvis dit græskar kunne tale, hvad ville det sige?

Halloween minder. Tænk tilbage på de bedste minder denne Halloween. Hvorfor er det et godt minde? Fortæl evt. situationen/mindet i en hel lille historie.

Gyserfilm. Gyserfilm spiller ofte på blandede følelser – fra maskerede mænd, der gemmer sig i skabene til dødelige uhyrer der angriber i skoven. Skriv om den mest uhyggelige film du har set. Hvor gammel var du, da du så den? Hvad var så skræmmende ved denne film? Ville filmen skræmme dig i dag, hvis du så den igen? Kan du lide gyserfilm eller ej?



Relaterede indlæg

  • Fastelavn står for døren igen og så er det tid til at tage billeder af barnet i kostumet og forberede sig på fastelavnsfesten i børnehaven eller ...

  • Fødselsdagen er en skøn mulighed for at fejre glæden ved at leve, ved familie og venner med fokus på hovedpersonen - fødselsdagsbarnet. Det er t ...

  • Nytåret har mange aspekter, når det kommer til livshistorier. Du kan vælge at mindes bestemte år, hvor du fejrede nytåret, eller have et nytårsf ...

  • Påsken er tiden, hvor vi holder ferie, tilbringer tid med den øvrige familie, spiser en masse eller bare slapper af. Nogen fejrer Jesus' korsf ...

  • De fleste mennesker har dejlige minder om julen og de fleste virker lidt mildere i humøret og mere generøse, når julen nærmer sig. Dette kan byg ...

  • Familieemnerne i Barnets Bog og Din Livshistorie omfatter fx forældreemnerne. I Barnets Bog finder du emnerne 'Mor', 'Far' og 'Mor og far sammen ...

  • En meget vigtig dokumentation er barnets skoletid og bestemt også din egen. Der er rigtig meget at gå i gang med og godt tip er - hvis det dreje ...

  • Børns mad- og spisevaner er forskellige og der følger mange udfordringer med. De sanser med øjnene og det kan afgøre om de putter maden i mund ...

  • Nogle forældre bliver skilt og her er det vigtigt at håndtere skilsmissen på den bedste måde. Emnet Skilsmisse vil senere hen i barnets liv, få ...

  • Når man flytter efterlader man minder på det gamle sted og disse minder, vil følge dig resten af livet. Jeg er flyttet en del gange i mit liv - ...

Skriv en kommentar...

*