Gode tips til effektiv skrivetid
Jun 10th, 2008 by Simona

Jeg hører af og til, at “denne bog har jeg ikke tid til” eller “Jeg har ikke haft tid til at skrive i den længe”.
Har du tid til at se oceaner af TV? Til at gøre din have så perfekt som muligt? Hvor meget tid bruger du på rengøring? Har du tid til at læse bøger? Her kommer gode tips til, hvordan du får tid til at skrive i livsbogen og hermed give dine efterkommere den bedste gave.
- Brug Uniquebook’s kalender fra nyhedsbrevet. Afsæt effektiv SKRIVETID. Med ‘effektiv’ menes tid, der ikke bruges til andet end at skrive. Du kan afsætte fx. en halv eller hel time om dagen - eller sætte dig det mål, at du VIL have skrevet en side om dagen, et emne om ugen eller et mål der passer til dig.
- For at få den tid - hvad gør du så? Hvor mange timer skal du se TV om aftenen? Jeg ser 1-1½ tims TV hveranden aften. Zapper du rundt i længere tid, er det slet ikke nødvendigt for dig at se TV. Kig i TVguiden og vælg at se det, du finder nødvendigt. Se om du kan skære noget af dit forbrug og sæt denne tid over på den effektive skrivetid.
- Nogle mennesker sover på sofaen en hel aften? Er du én af dem? Skær din sovetid ned med en time og brug den til at skrive i. Skab en ny vane og bryd den gamle.
- Hvor meget surfer eller spiller du på nettet? Igen - skær denne tid ned. Skriver du bogen på computeren, så luk af for nettet. Her bliver du så hverken forstyrret af mails eller andre sjove lyde.
- Sæt mål for hvornår dine børn skal i seng om aftenen og hvornår der skal være ro.
- Fokusér på de dårlige vaner, du ikke drager fordel af og slip dem.
Skriver du en side om dagen i et år, har du skrevet mere end én bog og skriver du en halv time om dagen, kan du dagligt få udfyldt 1-2 sider og nogle gange et helt emne.