Start Barnets Bog her
Start Din Livshistorie her
Prøv bøgerne gratis her

Bag Uniquebook

Simona Nielsen, indehaver

Jeg er gift og har 3 dejlige børn på 18, 12 og 8 år – 2 piger og en dreng. Jeg er født i 1969 i Sønderborg og bor stadig der omkring. Jeg er uddannet kontormus og har arbejdet med mange forskellige ting og i flere forskellige erhverv.

Jeg startede Uniquebook i 2003 med Barnets Bog og gjorde den til en forretning i 2004. I 2003 havde jeg fået min søn Oliver og ville lave en bog til ham, som jeg havde gjort til mine piger. Da jeg så kiggede på mine pigers bøger, kunne jeg se, at jeg skulle skabe et helt nyt koncept, hvis bogen skulle opfylde mine behov. Pigernes bøger gabte nemlig temmelig meget – pga. for mange billeder og et omfangsrigt løs-papir-system. Jeg havde alt for meget at fortælle til at der var plads nok i de bøger.

Derfor legede jeg med min computer og startede de første emner til Barnets Bog. Den blev vist lidt mere omfangsrig end jeg først havde planlagt, men sådan kan det gå. Men da konceptet lå klart, havde jeg ikke længere problemer med at få plads til det. Jeg ville skabe et koncept, hvor man kunne skrive ubegrænset i bogen og indsætte alle de fotos jeg ville. Det blev starten på Barnets Bog og de efterfølgende mindebøger.

Siden hen er det gået slag i slag. Jeg har siden 2004 solgt rigtig mange bøger og har mange fantastiske og entusiastiske kunder. Det er det bedste ved det hele. At finde ud af, at jeg ikke var den eneste, der kunne udfylde sådan en bog. Jeg var noget i tvivl da jeg startede, men måtte heldigvis sande, at jeg tog fejl. Jeg VAR ikke den eneste.

Jeg håber, du også bliver glad for DIN bog – rigtig god fornøjelse med bøgerne og bloggen!

——————————————————————

Rebecca Cooper, fotograf

Hej! Jeg hedder Rebecca og er en 32-årig hustru og mor til 4. Vores lille familie lever på en lille bitte ø, der er en del af de Hollandsk Caribiske Øer.

Jeg elsker at lave håndarbejde – specielt sammen med mine børn, jeg er en flittig scrapbooker og professionel fotograf.

Siden jeg startede bloggen simple as that i 2005, har min filosofi altid været, at holde tingene simple, men siden vores sidste flytning, har jeg måttet gøre alvor af, at føre de simple idéer ud i livet – i bedste forstand.

Med mit behov for at være kreativ og med meget begrænsede ressourcer hvor vi bor, er jeg blevet overrasket over, hvor meget jeg nyder at skabe simple projekter ved brug af materialer, der er nemme at finde. Når du ser på min blog vil du finde masser af simple hobby projekter, fototips, der er nemme at følge og mine tanker omkring livet og scrapbooking.

Her hos Uniquebook glæder jeg mig over, at kunne få lov til give dig simple tips om fotografering.

——————————————————————

Jane Rowan, forfatter

Hej, jeg er Jane, er pensioneret lærer på et privat college, bor i New England, USA og har en voksen søn. Jeg har skrevet dagbøger det meste af mit liv og det resulterede i, at jeg skrev en del af min livshistorie med fokus på de barndomstraumer jeg har haft med seksuel misbrug og bedrag, men først rigtig blev bevidst om som voksen.

Jeg er passioneret omkring at dele mine egne erfaringer i, hvordan man kommer hel gennem livet – hvis man har oplevet traumer i barndom og ungdom – gennem dagbogsskrivning og livshistorier. Jeg har udgivet livshistorien The River of Forgetting: A Memoir of Healing from Sexual Abuse og har opfundet begrebet Inner Child (indre barn), da det er dit eget indre barn du kæmper med, når du oplever angst, vrede, sorg og andre negative følelser. Inner Child handler om, at drage omsorg for dit indre barn og jeg har derfor også udgivet en lille selvhjælpsbog Caring for the Child Within—A Manual for Grownups. Du kan følge mig på min blog Jane’s Inner Child Memoir her.

Her hos Uniquebook, glæder jeg mig til at videregive mine erfaringer med følelser, dagbøger og livshistorier.

——————————————————————

Kimberly Gauthier, amatør fotograf

Hej, jeg er Kimberly, 40 år, bor i Marysville (WA), USA med min kæreste og vores 2 hunde. Jeg elsker fotografi og blogger på for at dokumentere min egen læringsproces – sammen med andre amatør fotografer. Jeg er selvlært indenfor fotografi og har altid drømt om at skrive og fotografere og det har det store uhyre – internettet – gjort muligt.

Jeg er helt nede på jorden og det tog mig et år, at lære mit kamera at kende. I dag ejer jeg et Sony Alpha Kamera, 7 linser og mit eget fotostudie hjemme hos mig selv. Følg mig på bloggen Through the Lens her.

Hos Uniquebook vil jeg dele nemme fototips i den rækkefølge jeg snubler over dem.

 

Password nulstillet

Indtast din emailadresse. Du vil modtage et nyt password via email.